http://rasmusgraff.wordpress.com/

AD

Posted in Uncategorized by Rasmus Graff on oktober 8, 2009

framsidanr6liten

Pär Thörn og jeg har skrevet en slags lyddigt, som sammen med fotografier af Annika Behm udgør det sjette nummer af tidsskriftet papi
[ http://www.papitidskrift.se/ ]

+

scan

Forfatterskolens afgangsantologi 2009, ja.

Posted in Uncategorized by Rasmus Graff on oktober 4, 2009

FOLKETS PROSA
fængslende prosa!

[ w.i.p. ]

UBU

Posted in Uncategorized by Rasmus Graff on september 28, 2009

Biblioteket 28/6

Posted in Uncategorized by Rasmus Graff on september 11, 2009

Samtlige 28/6-udgivelser kan nu downloades.

katalog

28/6 er solidarisk med alle, som ikke-kommercielt kopierer og spreder kultur frit.

Posted in Uncategorized by Rasmus Graff on september 5, 2009

Hej, jeg er kunstanmelder, jeg begræder, at det nogle gange koster penge for vin til ferniseringer, men det ændrer ikke på, at vi holder sammen, når vi ses derude, åh hvor er jeg flad i dag, i går, altså bare på én dag, var jeg til fem ferniseringer, fik nogle gode kontakter, fik en masse vin, fik endda lidt motion, man pendler jo mellem det ene sted og det andet og det tredje. God weekend!

Wikipedia [ Mikkel Bolt ]

Posted in Uncategorized by Rasmus Graff on august 26, 2009

Wiki er ikke dum, Wiki advarer og siger: Denne artikels neutralitet er omstridt. Jeg citerer en passage fra http://da.wikipedia.org/wiki/Mikkel_Bolt

“Et af Mikkel Bolts kernesynspunkter er, at vold og kriminalitet er helt i orden. Han mener som udgangspunkt, at autonomes smadring af Hyskenstræde i København er kunst, fordi de skal have lov til at udfolde sig frit i deres samtid. Han ser ikke noget problematisk i, at andre borgere for ødelagt og hærget deres ejendom, eller at andre kommer til skade ved disse kunsthappenings (gadekampe og hærværk). Det er det kreative menneskes ret at udfolde sig frit, uanset de konsekvenser det har for andre.”

* * *

Jeg anbefaler i øvrigt Deadline 2. sektion fra 23/8 (Henrik Dahl, Merete Pryds Helle, Erik Steffensen) og Deadline 22.30 fra 24/8 (Mikkel Bolt). Begge udsendelser kan ses online eller downloades som podcast: http://www.dr.dk/podcast/Video

Kald dig Benjamin

Posted in Uncategorized by Rasmus Graff on august 25, 2009

Inden for alle kunstarter findes der en fysisk side, der ikke længere kan betragtes og behandles som tidligere; den kan ikke længere unddrage sig påvirkningerne fra den moderne viden og den moderne praksis.

Hverken materien eller rummet eller tiden har i de sidste tyve år været, hvad de var fra tidernes morgen. Man må indstille sig på, at så

store fornyelser vil ændre hele den kunstneriske teknik, derved påvirke selv det skabende arbejde og endelig måske nå dertil at ændre selve kunstbegrebet på den mest fantastiske måde.

Paul Valéry

tarerne, men til sidst også tilvejebringelsen af betingelser, som muliggør afskaffelsen af kapitalismen selv.

begreber til side – såsom skaberkraft og genialitet, evig værdi og hemmelighed – begreber, hvis ukontrollerede (og for ti-

som i det følgende indføres i kunstteorien som noget nyt, adskiller sig fra de mere gængse derved, at de er fuldstændig uanvendelige til fascismens formål. Derimod er de anvendelige til at formulere revolutionære krav i kunstpolitikken.

er den tekniske reproduktion af kunstværket noget nyt, som periodisk sætter sig igennem i historien, i ryk med stor indbyrdes afstand, men med voksende intensitet. Grækerne

kun ét, om end et særdeles vigtigt, særtilfælde. Til træsnittet føjer sig i løbet af middelalderen kobberstikket og raderingen såvel som i begyndelsen af det 19. århundrede litografiet.

Med fotografiet blev hånden for første gang frigjort fra de vigtigste kunstneriske forpligtelser i den billedlige reproduktionsproces, de hvilede nu udelukkende på øjet, der så ind i objektet.

– · · =>

visuel

kultur

|

materidligetene

forsvinden

boliger for at stå til rådighed for os, således bliver vi forsynet med billeder eller tonerækker, som med et lille greb, næsten kun et tegn, indfinder sig og på samme måde forlader os igen.”1 Omkring 1900 havde den tekniske reproduktion nået en

standart, ud fra hvilken den ikke blot begyndte at gøre samtlige overleverede kunstværker til sit objekt og at underkaste deres virkning de dybeste ændringer, men også erobrede sig en selvstændig plads blandt de kunstneriske teknikker. Med henblik på studiet af denne stan-

dard er intet mere oplysende, end hvorledes dens to forskellige manifestationer – reproduktionen af kunstværket og filmkunsten – virker tilbage på kunsten i dens overleverede skikkelse.

Det er stadig gyldigt, som noget man søger à xxxxxxx – det originale eneste ene xxxx (eller en delt xx p.g.a. forretning?) –

rørende ægthed unddrager sig den tekniske – og naturligvis ikke kun den tekniske – reproducerbarhed.3 Men mens det ægte har be-

tion, der normalt blev stemplet som en forfalskning, er det ikke tilfældet i forhold til den tekniske reproduktion.

Der er en dobbelt grund hertil.

[ For det første viser den tekniske reproduktion sig at være mere selvstændig i forhold til originalen end den manuelle. Fotografiet kan eksempelvis fremhæve nogle aspekter af originalen, som kun er tilgængelige for linsen, der kan indstilles og vilkårligt vælge sit fokus, og som ikke er tilgængelige for det menneskelige jne, eller ved hjælp af visse procedurer såsom forstørrelse eller slow-motion fastholde billeder, som simpelt hen uddrager sig den naturlige optik. Det er det første. ] [

xxxxxxxx

bringe kopien af originalen i nogle situationer, som originalen selv ikke er i stand til at nå. Frem for alt gør den det mu-

identitet uberørt – men de devaluerer under alle omstændigheder dets her og nu. Skønt det på ingen måder kun gælder

så berøres der i det kunstneriske objekt gennem denne fremgangsmåde en hyperfølsom kerne, der er af en sårbarhed, som ikke findes hos nogen naturlig genstand. Det er dens ægthed.

En tings ægthed er indbegrebet af alt det ved den, som fra dens oprindelse kan gives videre, fra dens materielle holdbarhed til dens historiske vidnesbyrd.

Da sidstnævnte er funderet i førstnævnte

der i reproduktionen, hvor førstnævnte har unddraget sig mennesket, også sidstnævnte – tingenes historiske vidnesbyrd – at vakle. Ganske vist kun dette; men det, der således begynder at vakle, er tingenes autoritet.4

Man kan sammenfatte det, der forsvinder her, i begrebet

aura

og sige, at det, der i kunstværkets tekniske reproducerbarheds tidsalder sygner hen, er dets aura. Processen er symp-

om naturobjekters aura

Rumligt og menneskeligt ”at bringe tingene tættere på” er et lige så lidenskabeligt anliggende for de moderne masser,6 som det er deres tendens at overvinde det enestående ved noget foreliggende ved at tage reproduktionen af det til sig. Hver eneste dag gør behovet for at få

deligt adskiller

[ Note. Læsning af Walter Benjamins essay »Kunstværket i dets tekniske reproducerbarheds tidsalder« via de andres læsninger. Dvs. jeg lånte Kulturkritiske essays på Sydhavnens Bibliotek og transskriberede de af forskellige mennesker (eller skriveredskaber) markerede, understregede etc. passager. Uafsluttet mest pga. manglende disciplin og ikke mindst fordi der var afleveringsdag i går. Ps: tak til Peder Alexis Olsson ]

Mikkel Bolt diagnosticerer

Posted in Uncategorized by Rasmus Graff on august 23, 2009

»Olafur Eliasson indgår i det kredsløb, hvor store byer konkurrerer med hinanden om at have store udsmykningsprojekter. Det er samtidskunst, som minder mere om store Hollywood-produktioner«.

Men Olafur Eliasson har jo netop konstrueret mange af sine værker, så beskueren kan gå bag om dem og se, hvordan det er frembragt, for at engagere mere aktivt og endda give beskueren en følelse af ansvar?

»Det synes jeg ikke, de gør. Hans værker bekræfter folk i en forestilling om, at kunst er fascinerende former og farver, men som bortset fra det er vagt tankevækkende. Der sker ikke nogen udfordring af beskueren. Der sker ikke nogen udfordring af kunstværket, kunstnerrollen eller kunstinstitutionen. Hans værker er på linje med Den Lille Havfrue«.

[ Mikkel Bolt interviewet i Politiken, læs meget mere i artiklen "Kunstekspert roser hærværk i Hyskenstræde" her, og se her for at se hvad en af anledningerne til interviewet var ]

Arena i Antikvariat 2B

Posted in Uncategorized by Rasmus Graff on august 11, 2009

Altid et besøg værd: Antikvariat 2B, Dannebrogsgade på Vesterbro. De næste seks uger er der Arena-udstilling i vinduet. Og indenfor er der flere hylder med Arena-bøger. Smuk velkomst til Arena, som får højborg i Westend på lørdag.

DSC00333

Det är helt, helt galen

Posted in Uncategorized by Rasmus Graff on august 11, 2009

Hegel, Schelling, and Hölderlin were roommates while studying theology.

[ David Markson: Reader's block ]

Gårsdagens arbejde

Posted in Uncategorized by Rasmus Graff on august 9, 2009

ta del i 29, 35, 102, 174, 198, 222, 278, 370
ta hensyn til, ta med i betraktning (prendre en compte) 17, 29, 33, 125, 147, 186, 188, 189, 191, 195, 201, 210, 215, 232, 236, 239, 263, 286, 303, 359
tabuisering 40
takknemlighet 60, 282
taksonomi, taksonomisering 84, 151, 157
taktfullhet (tact) 250, 271, 275
tale 22, 23, 38, 40, 51, 67, 74, 88, 89, 93, 115, 121, 124, 126, 151, 210, 230, 300, 321, 345, 353, 354, 359, 361, 362, 364, 371, 372, 374, 376, 379, 389, 398
– talerett 59
talsmann (intercesseur) 226, 289, 332, 387
tangent 100
tanke-montasje 89, 150
tankevaner 36, 130, 227
tap av kunnskap 170
tap av taleevne 66
tapet av auraen 319, 320, 321, 365
tapsobjekt 131, 307, 321
taus, taushet 8, 21, 125, 176, 199, 204, 210, 224, 256, 261, 264, 267, 349, 353, 354, 358, 359, 361, 370, 372, 375, 377, 378, 380, 387,
tautologi 84, 177, 245
teatermaskin 397
teaterscene 91, 315
teatralsk, teatralskhet 41, 320
techne 175, 322, 362, 367, 368, 370
tegnregime 117, 119, 309
tegnsystem 205
teknologi, teknologisk 21, 36, 54, 60, 208, 251, 252, 253, 254, 257, 333, 341, 343, 345, 349
tekst 15, 29, 30, 42, 60, 114, 214, 222, 366, 375, 383,
tekstur 34, 326, 372
– tekstural verdighet 335
telegram 109
teleologisere 130
teleonomi, teleonomisk 272, 275
teleskopord (mot valise, eng. portmanteau-word) 68, 70
tenke sammen med 58
tenke uten fiende 57, 58
tenkning 8, 9, 10, 12, 14, 15, 16, 17, 20, 21, 24, 25, 26, 27, 29, 32, 37, 38, 39, 41, 42, 49, 51, 56, 57, 65, 66, 67, 69, 70, 75, 76, 77, 80, 81, 82, 86, 87, 91, 93, 96, 98, 99, 104, 106, 107, 110, 113, 118, 122, 123, 124, 133, 136, 137, 138, 139, 140, 144, 146, 147, 149, 150, 155, 156, 158, 176, 218, 255, 257, 261, 263, 267, 268, 287, 297, 323, 374, 377, 379, 397, 398,
– avslutningstenkning 20
– infinitiv tenkning 109
– informativ tenkning 139
– kunstens tenkning 398
– luksustenkning 32
– midtisk tenkning 58
– presisjonstenkning 26
– problematiserende tenkning 137
– referansiell tenkning 106
– regelmessighetstenkning 81
– representativ tenkning 124
– syllogistisk tenkning 81
– symbolsk tenkning 91, 323
– tenkningens funksjonærer 18
– tenkningens inaktive modus 133
– tenkning-for-markedet 28
– ikke-tenkning 76, 134, 156, 369
– ikke-begrepslig tenkning 156
tensor 148
teolog, teologisk 48, 173, 246, 262, 271, 361, 365
teorem, teorematisk 138, 181, 258, 275
teori 10, 14, 18, 25, 31, 32, 40, 41, 73, 80, 81, 88, 102, 120, 134, 169, 170, 171, 173, 175, 176, 179, 180, 181, 182, 183, 205, 206, 209, 214, 231, 234, 236, 240, 241, 246, 250, 254, 258, 260, 266, 271, 274, 275, 276, 278, 286, 300, 312, 326, 365, 375, 393, 399
termodynamikk 237
terrengkunnskap 334
territorium, territorial 116, 123, 128, 132, 147, 164, 206, 211, 232, 241, 360
– territorialisering 148, 163, 348, 354, 356, 358
– territorialitet 163, 215
terskel 151, 317, 318, 387
tetthet 56, 128, 143, 311, 319
tid 10, 12, 15, 31, 45, 54, 55, 60, 78, 82, 83, 85, 91, 97, 102, 109, 113, 114, 119, 131, 138, 151, 152, 158, 161, 163, 164, 195, 231, 232, 233, 237, 238 242, 252, 296, 297, 301, 302, 303, 304, 305, 306, 307, 309, 310, 314, 315, 317, 319, 320, 321, 322, 323, 325, 327, 328, 329, 330, 331, 333, 335, 336, 337, 338, 339, 340, 341, 342, 343, 344, 346, 347, 348, 349, 350, 351, 352, 353, 355, 357, 358, 359, 360, 363, 364, 367, 368, 371, 375, 376, 379, 384, 385, 386, 387, 389, 393, 396, 399
– den andre tiden 386
– dødtid 41, 112, 113
– faktaenes tid 363
– fiksjonens tid 15, 363
– fortid 9, 10, 13, 24, 48, 54, 55, 56, 59, 96, 97, 107, 109, 110, 130, 131, 191, 205, 212, 213, 214, 215, 222, 231, 234, 236, 237, 240, 255, 262, 288, 289, 295, 297, 301, 302, 303, 307, 314, 315, 320, 322, 323, 330, 331, 333, 336, 337, 338, 340, 344, 347, 349, 350, 351, 353, 358, 360, 361, 363, 364, 377, 385, 397
– fremtid 11, 59, 97, 102, 107, 109, 110, 116, 146, 193, 214, 219, 223, 231, 236, 237, 239, 253, 256, 263, 270, 301, 302, 313, 317, 340, 350, 351, 359, 373,
– ikke-pulserende tid 163
– imaginær tid 343
– materiell tid 297
– mellomtid 112, 113
– nåtid 29, 31, 36, 97, 109, 130, 159, 219, 222, 237, 295, 296, 297, 298, 301, 302, 309, 310, 313, 315, 318, 320, 321, 325, 327, 330, 333, 338, 340, 342, 344, 347, 350, 351, 357, 358, 360, 361, 374, 385, 387, 402
– overnåtid 357
– rettferdighetens tid 368
– slag-tiden 341
– tidrom 70, 107, 119, 150, 156, 162, 163, 178, 392, 396
– tidsblanding 361
– tidsmontasje 305
– tidspilen 237
– tidsteknologiene 341
– uren tid 333
– ventetid 133
– økonomitiden 341
tidslig, tidslighet 13, 20, 56, 97, 110, 131, 137, 140, 147, 232, 234, 238, 270, 297, 298, 301, 303, 304, 305, 310, 313, 314, 319, 320, 321, 322, 326, 327, 331, 335, 336, 337, 339, 342, 343, 345, 346, 349, 352, 354, 359, 361, 364, 372, 377, 384
– tidslig forløp 232
– tidslig hybriditet 303
– tidslig kompositum 341
– tidslig uren 333, 350
tidløs, tidløshet 18, 109, 144, 232, 237, 240, 259, 283, 324, 327, 347, 357
tilbakedannelse 43
tilbakevendende 97, 235
tilbakevending 19, 162
tilblivelse (devenir) 19, 24, 25, 35, 36, 43, 49, 51, 56, 57, 117, 120, 123, 124, 125, 127, 131, 132, 140, 143, 144, 146, 147, 149, 150, 151, 153, 156, 157, 158, 159, 160, 162, 164, 174, 186, 189, 190, 191, 195, 198, 203, 218, 237, 240, 241, 249, 251, 255, 257, 259, 270, 272, 273, 274, 276, 278, 280, 282, 285, 301, 302, 303, 304, 306, 307, 309, 322, 325, 327, 337, 352, 383,
– tilblivelsens fattigdom 116
– tilblivelsens lokalitet 254
– tilblivelsesmiljø 276
tilføyelse 30, 43, 392
tilgjengelig 29, 33, 36, 111, 140, 254, 321, 371, 372, 377, 387
tilhøre, tilhørighet 11, 34, 35, 42, 43, 45, 46, 52, 56, 60, 67, 70, 75, 90, 115, 126, 145, 148, 151, 155, 163, 183, 203, 208, 209, 213, 214, 221, 222, 232, 236, 240, 241, 246, 250, 256, 260, 282, 285, 287, 289, 297, 307, 321, 334, 335, 336, 345, 351, 353, 354, 357, 358, 359, 361, 366, 367, 371, 375, 376, 378, 393
tilkjennegivelse, tilkjennegi seg 13, 44, 46, 54, 71, 72, 97, 120, 143, 144, 148, 149, 200, 240, 250, 259, 273, 282, 305, 309, 310, 316, 374, 377, 391
tilknytningsarbeid 56
tilkobling 113, 114
tillegg 57, 108, 162
tillit 41, 46, 47, 58, 59, 139, 180, 197, 203, 208, 283, 389
– tillitens hendelse 132
– tillitsforhold 221
tilpasning 147, 274, 276, 278
– tilpasningslogikken 279
– tilpasningsverdi 275, 277
– ”Tilpass deg!” 277
– ikke-tilpasning 397
tilstand 50, 71, 88, 104, 116, 122, 123, 124, 125, 127, 129, 130, 131, 156, 218, 232, 234, 235, 236, 237, 249, 269, 270, 271, 286, 301, 313, 315, 325, 334, 359, 366, 374, 377, 378
– tilstandsfunksjon 232, 234, 236, 270
tilstrekkelig grunn 103
tilstøtende mulighet 279
tiltro 139, 256
tilvirke (fabriquer, créer) 230, 265, 266, 280, 317, 371, 397
tingenes parlament 286, 287
tolerere, toleranse 11, 15, 40, 220, 248, 249, 250, 251, 260, 274, 282, 287, 386
tolkningsforliket 11
tom rute (case vide) 70, 74
– tomrom 41, 76, 150, 226, 257, 314, 317, 321, 391
tone 148, 268, 323, 357, 361
topografi 263, 364, 382, 391
– topologi 134, 144, 193, 253, 327, 367
tospråklighet 115
tradisjon 7, 8, 10, 13, 18, 19, 22, 24, 30, 33, 34, 36, 50, 55, 56, 58, 65, 67, 72, 76, 80, 82, 113, 115, 116, 123, 124, 170, 175, 189, 202, 203, 213, 214, 215, 217, 220, 238, 241, 242, 244, 246, 259, 263, 264, 269, 280, 284, 287, 287, 288, 290, 311, 318, 320, 324, 351, 389, 391, 394, 400
– tradere og permutare 329
transcendent 66, 129, 132, 146, 153, 284, 313, 129, 133
– transcendensplan 137
transcendental 87, 46, 49, 84, 87, 88, 95, 146
– transcendentalt felt 49
– transcendentalier 11
transduksjon 273
transportegenskap 252
– transportsystem 376
transversal 116, 156, 289, 335
triptykon 74
trivialisere, triviell 32, 66, 193, 203, 225, 295, 309, 334, 365, 383, 393, 398
tro og viten 246, 249
trosregime 387
– trosstruktur 356
– ”vi kan ikke lenger tro” 245
– troverdig, troverdighet 9, 10, 11, 12, 17, 45, 46, 57, 170, 173, 174, 180, 183, 186, 188, 189, 190, 192, 194, 195, 196, 198, 199, 201, 202, 208, 211, 212, 218, 223, 224, 227, 229, 230, 242, 249, 251, 252, 255, 256, 258, 259, 260, 263, 264, 283, 306, 359, 370
– å være tro mot 19
trolldom 262
turbulens, turbulent 101, 309, 330
tvetydighet 132, 139, 224, 262, 284, 307, 365
tvil og forhåpninger 240
tvinge, tvingende, tvang (contrainte) 12, 25, 26, 29, 59, 122, 125, 133, 134, 135, 136, 137, 186, 142, 149, 185, 186, 188, 189, 192, 193, 195, 197, 200, 201, 202, 214, 221, 222, 224, 236, 239, 241, 257, 262, 276, 288, 309, 356, 395
– tvinge frem troverdighet 198
– tvingende verdier 239
tvist (litige) 389
typografisk bevis 375
typologi, typologisk 134, 144
tyveri 93, 133, 140, 150, 151, 154, 159, 238
– dobbelt tyveri 133
uavklarthet 174, 192, 280
ubalanse 23, 156
ubehag 127, 310, 324, 376, 397
udifferensiert 79, 88, 102, 109, 122, 123
ubevissthet, det ubevisste 27, 40, 126, 129, 133, 296, 316, 401
uensartet (hétérogène) 93, 282, 305, 370
uidentifiserte verbale objekter 68
uleselig 36, 332, 402
umulig, umulighet 9, 15, 19, 21, 29, 30, 34, 36, 48, 50, 51, 53, 56, 60, 90, 98, 101, 111, 122, 135, 144, 145, 151, 155, 159, 169, 170, 172, 177, 184, 196, 213, 221, 222, 224, 227, 228, 238, 240, 253, 270, 287, 297, 298, 300, 311, 314, 319, 322, 325, 335, 337, 355, 357, 359, 361, 367, 383, 387, 389
– umulige objekter 332
– det umuliges umulighet 53, 355, 387
uniformvelde 60
universell, universalitet 10, 18, 45, 49, 59, 66, 69, 73, 81, 86, 91, 93, 98, 125, 136, 154, 170, 173, 180, 201, 203, 215, 221, 241, 242, 258, 259, 265, 269, 276, 277, 283, 284, 290, 341, 375, 377, 379,
– universalkalkyle 204
– universalredskap 25
– universell reportasje 375
– universelt begrep 144
– universelt språk 58, 348
unnselighet, unnselig-bliven (devenir imperceptible) 124, 127, 333
unødvendiggjøre 35
uorganisk 102, 334
uoverensstemmelsen (la mésentente) 21, 389, 391
uoversettelighet 180, 181, 182, 368
uregelmessighet 25, 75, 361, 371
uretten (le tort) 389, 390, 392, 395
usannsynlig punkt 239
usikkerhetens prinsipp 323
ustabilitet 175
utenkelig størrelse 67
utfoldelse 39, 102, 103, 104, 129, 130, 311, 383
utfordring 11, 29, 46, 54, 55, 60, 77, 204, 244, 253, 277, 286, 298, 362
utgang 126, 325, 327, 331, 342
– uten utgang 123, 241
utilstrekkelig, utilstrekkelighet 17, 18, 86, 111, 114, 120, 133, 173, 184, 327
– utilstrekkelige begreper 116
utsagn (énoncé) 12, 15, 17, 35, 45, 51, 93, 117, 118, 125, 126, 139, 144, 179, 194, 217, 218, 222, 226, 245, 247, 254, 255, 260, 266, 268, 283, 326, 329, 354, 372
– utsagnsoppstilling 121
uttrykke, uttrykk 12, 15, 24, 25, 28, 29, 35, 38, 47, 48, 50, 51, 59, 66, 67, 69, 71, 72, 73, 74, 77, 78, 80, 83, 85, 89, 96, 97, 99, 100, 101, 102, 103, 104, 105, 109, 110, 112, 114, 115, 116, 117, 120, 121, 124, 126, 129, 132, 133, 138, 140, 142, 143, 144, 146, 151, 152, 157, 159, 161, 162, 176, 182, 185, 189, 195, 196, 203, 207, 209, 215, 216, 220, 222, 225, 226, 231, 233, 235, 237, 244, 245, 248, 250, 255, 257, 260, 264, 272, 273, 281, 282, 303, 305, 313, 319, 320, 324, 326, 328, 329, 336, 337, 340, 345, 350, 352, 354, 362, 365, 374, 377, 378, 388, 389, 390, 399
– uttrykke hendelsen 196
– uttrykksfilosofi 110
– uttrykksformer 115, 346, 379
– uttrykksfullhet 99, 315, 355
– uttrykkskraft 101
– uttrykksmaskin 99, 121, 130
– uttrykksmaterie 164
– uttrykksregime 376, 398
– uttrykkssone 129
– uttrykkssubstans 115
utveksling 45, 160, 235, 329, 355
– utvekslingsorgan 132
utvelgelsesinstans 277
utvide, utvidelse 13, 101, 182, 349, 391
utvikling 21, 22, 48, 59, 104, 128, 129, 132, 189, 206, 236, 239, 240, 258, 262, 275, 276, 278, 279, 296
– utviklingslinje 332
– det utviklingsmessige systemet, utviklingssystem 35, 279
– utviklingsvei 279
utøvelse (pratique) 50, 86, 88, 118, 122, 132, 172, 173, 179, 187, 188, 191, 192, 193, 204, 211, 215, 240, 247, 260, 281, 283, 287, 289
– utøver (praticien) 22, 69, 149, 186, 195, 203, 209, 215, 223, 243
– utøvelsenes økologi (se økologi) 281, 282, 283
vane 95, 146, 240
vanvidd 122
”var” 130, 141,
– ”det var” 126, 361
vare 258
– varefetisjismen 334, 365

[ af udarbejdelse af stikordsregister til kommende bog på Gasspedal ]

de trætte fugle vender hjem + fra Kunsthistorier

Posted in Uncategorized by Rasmus Graff on august 6, 2009

100_2971

*

DSC00329

fra D&G til MM (DF)

Posted in Uncategorized by Rasmus Graff on august 6, 2009

Vores udvikling og død skyldes i højere grad polymorfe og rhizomatiske influenzaer end nedarvede sygdomme eller sygdomme som selv har en arv med sig. Rhizomet er en antigenealogi.

[ Deleuze og Guattari ]

*

»Jeg har forstået, at den politik, man vil lægge an for folk, der skal vaccineres, er folk, der befinder sig i en særlig risikogruppe. Og det er jeg, da jeg bevæger mig meget internationalt,« siger en utilfreds Morten Messerschmidt på politiken.dk, denne dejlige nyhedsportal. Og til DR: »Alle burde få vaccinen og ikke kun halvanden million danskere!« Jeg synes, at Morten skal ha den vaccine. Og tænk, hvis han får gjort sådan, at alle danskere kan få den vaccine. Og den søde begrundelse: fordi noget er gået op for Morten, fordi han endnu en gang har erfaret noget logisk; og erfaringen skal deles med folket, og erfaringen skal være gjort af ham, han lader sig ikke – undskyld – penetrere, nej: perforere af – undskyld – folket.

Posted in Uncategorized by Rasmus Graff on august 6, 2009

Et digt om venskab

Når jeg har fået min guldmaske på
Vil jeg sige min kærlighed til dig
At jeg elsker men ikke før

Jeg havde hundrede kilometer i benene
Du ved. Men dengang spildte vi
Når du åbner for brune kanaler og grå
Vil vi høre i vindens tunnel
Og gå egentlig ganske alerte
Med hænderne mod verden som få
Men ikke før
Og ikke siden

Nødt til at spørge dig siger jeg
“Tror du slet ikke på noget?”

Du var der jo og tav
Det næste bliver bjerge og sten og
Meget meget blødt
Når guldmasken kommer med posten

[ Morti Vizki ]

Arena inviterer!

Posted in Uncategorized by Rasmus Graff on august 1, 2009

ARENA-logo

Kom og vær med til at indvie Arenas nye redaktionslokale!

Arena overtager det nye redaktionslokale lørdag den 15. august.

Forlaget Arena byder på flersproglige oplæsninger lørdag den 15. august kl. 20.00, mens lokalet stadig er tomt.

Forfatterne er Cia Rinne, Nina Søs Vinther, Peder Alexis Olsson, Pär Thörn og Rasmus Graff.

Adressen er Westend 22 kl., 1661 København V.

Tag nogle mønter med, hvis du vil købe vin og bøger.

Vi håber, at vi ses!

Kærlig hilsen
redaktionen

***

Oplysninger om forfatterne:

Cia Rinne er født i Göteborg, opvokset i Tyskland, har tilbragt 13 år i Finland, før hun for et par år siden flyttede til Danmark. Hun har i flere sammenhænge kombineret sine enkle tegninger og flersprogede tekster til rumlige værker med fundne objekter. Hendes digtværker inkluderer »zaroum« (2001), »archives zaroum« (www.afsnitp.dk/galleri/archiveszaroum 2008) og senest bogen »notes for soloists« (OEI editör 2009). Cia Rinne arbejder desuden med dokumentariske projekter sammen med fotografen Joakim Eskildsen.

Nina Søs Vinther er forfatter, oversætter og redaktør på Arena. Hun debuterede i 2008 med bogen »Hvis Helsinki«, som delte kritikerbestanden lige ned gennem midten.

Peder Alexis Olsson er digter, bosat i Malmö. Han debuterede med digtsamlingen »Tändstickor« i oktober 2008 på OEI editör. Bogen fungerer som et koblingsskema og/eller koblingsmaskine for vekselstrøm/arkitekttegning/billedprojektionsmontage. Om »Tändstickor« sagde pressen bl.a. ”»Tändstickor« är en mardröm. [---] IQ en miljon, fast med hjärnan vrängd ut och in.” – Amelie Björck, Göteborgs-Posten, og:
”Hans avsikt är inte att kommunicera.” – Magnus Ringgren, Aftonbladet.

Pär Thörn er en forfatter, der også arbejder med elektronisk musik, performances og konceptkunst. Han udgav i begyndelsen af 2009 sin sjette bog, »Tidsstudiemannen«, og udgiver en ny på forlaget Natur & Kultur i begyndelsen af 2010. Af Dagens Nyheters litteraturkritiker Jonas Thente er Thörn blevet kaldt “en af den svenske litteraturs lige nu vigtigste forfattere”.

Rasmus Graff debuterede med »patchwork« i 2008, som i år blev nomineret til Bukdahls Bet. Medstifter af forlaget 28/6; aktiv i redaktionen i Arena og Audiatur Bokhandel; skriver kritik i Standart; har til det kommende nummer af Den Blå Port oversat et essay af Kenneth Goldsmith og til det kommende nummer af Banana Split et manifest af Mina Loy; remixede i det seneste nummer af OEI Edith Södergrans forfatterskab.